fødselsdagshilsen

5 bud på den perfekte fødselsdagshilsen

Den digitale udvikling har medført, at man på de sociale medier er venner med rigtig mange mennesker. Det betyder også, at når alle disse venner har fødselsdag, har man mulighed for at skrive en fødselsdagshilsen. Er det personer, man sjældent taler med, kan det være svært at finde ud af hvor personlig, sjov og lang den skal være. Omvendt hvis man skal skrive en hilsen til en nær ven eller familiemedlem, skal den måske være personlig, og burde man så ringe til disse personer i stedet for at skrive? 

Følg med nedenfor og se de 5 bud på, hvordan en hilsen kan skrives.

Den personlige, hvor man ringer, og den sjove med Facetime

Har et familiemedlem eller en tæt ven fødselsdag, så vil det klart være mest personligt at ringe og ønske tillykke med fødselsdagen. Det er både en hyggelig hilsen, men er også en måde at få en sludder om meget mere. Især hvis det er familie, man ikke ser særlig ofte, så er denne fødselsdagshilsen en god undskyldning for blot at høre, hvordan alting går. 

Facetime er det andet bud, som også er utrolig personlig. Facetime er en sjov fødselsdagshilsen, hvor man kan stå klar med flag og sang, når fødselaren tager telefonen. Så kan man synge som om, man var til stede. Den er sjovt, fordi det giver mulighed for at lave en mere visuel fødselsdagshilsen i forhold til opkaldet. 

Fødselsdagskortet eller en blomst med posten

Fødselsdagskortet er en hyggelig hilsen, fordi man med de sociale medier sjældent får brev længere. Denne hilsen kan både bruges som et brev sendt med posten eller blot en ekstra hilsen, når man kommer til fødselsdagen. Ofte forbinder man fødselsdagskortet med fødselsdagsgaven, men sådan behøves det ikke være. 

Det håndskrevne kort kan skrives på mange måder. Man kan f.eks. lave lidt sjov med alderen, tegne noget på den ene side eller købe et kort som måske kan synge eller sige andre lyde. Det gør din fødselsdagshilsen mere underholdende og unik. 

Bor man langt væk fra fødselaren, kan man også bruge det smarte system, hvor man kan sende blomster med posten. Så bestiller man en buket og skriver over nettet, hvad der skal stå i kortet. Det bliver herefter leveret til fødselaren på den rette dato. Denne fødselsdagshilsen er hyggelig, fordi den helt sikkert vil overraske fødselaren og giver mulighed for både at sende en blomst eller lignende sammen med kortet.  

De sociale medier kan bruges til fødselsdagen

Er man ikke særlig tæt på fødselaren, kan de sociale medier være et godt sted at skrive en fødselsdagshilsen. Dette kan både være på Facebookvæggen eller i en privatbesked. Her kan man også gøre lidt ud af beskeden med smileys, effekter og måske en smart baggrund eller billede til din hilsen. 

Nogle behøves måske ikke mere end et enkelt ”Tillykke med dagen” og en sjov smiley. Andre har man måske nogle skøre billeder sammen med fra unge dage. Her kunne det være et sjovt præg at tilføje billedet til din hilsen. Det er kun fanasien, som sætter grænserne for en anderledes, sjov og hyggelig fødselsdagshilsen. 

Skriv en kommentar