5 sjove fødselsdagshilsner
Uanset hvor gammel man bliver, er ens fødselsdag altid noget specielt. Det er en rar dag, hvor man bliver fejret og får en masse gode fødselsdagshilsner. Står du og skal finde på noget rigtig sjovt og rart i forbindelse med en fødselsdagshilsen til en, du holder af, bør du læse med nedenfor. Her kommer 5 gode ideer til sjove fødselsdagshilsner.
Den traditionelle
Man går aldrig galt i byen med en hel traditionel fødselsdagshilsen. En hilsen med ønsket om en god dag på et kort eller via opslag. Nogen gange skal der ikke så meget til for at gøre din fødselsdagshilsen sjov. Selv på denne traditionelle facon kan du komme med en sjov og hyggelig tekst.
Lav et digt
Hvis du skal krydre din fødselsdagshilsen en smule og vise, at du for alvor har gjort noget ud af det og lagt tanker i, skal du udforme et digt. Digtets indhold kan være sjovt inspireret med humor og ting, I har lavet sammen gennem tiden.
Indspil en sang
Fødselsdag er lig med fødselsdagssang. Som fødselsdagshilsen kan du i denne forbindelse indspille en sang. Her kan du blot vælge en helt almindelig fødselsdagssang eller lave din egen. Du kan vælge at indspille sangen og sende til fødselaren, eller du kan ringe og give en live version, enten via opkald eller videoopkald.
Lav en video
I forlængelse af ovenstående sangindspilning kan du ligeledes fremføre din fødselsdagshilsen i en video. Her er det kun fantasien, der sætter grænser, og der er rig mulighed for at lave en masse skæg og ballade i videoen og forberede denne lang tid i forvejen.
Kom på uanmeldt besøg
Direkte og fysisk kontakt er der intet, der slår. Kom fx uanmeldt med et lille sjovt indslag hos fødselaren. Tag en sjov hat på og et flag i hånden, og trop op med en hilsen.