Invitation til fødselsdag

Få inspiration til at skrive en anderledes og sjov invitation her

En fødselsdag er en dejlig tid på året, hvor man har muligheden for at samle ens nærmeste til en hyggestund. Det er dejligt, men kræver også, at man får sendt en invitation ud i god tid. Det kan være udfordrende at skrive en invitation, som ikke ligner den, man skrev sidste år. Det kan i en travl hverdag være svært at finde den store kreativitet frem i forhold til en fødselsdagsinvitation. 

Måske skal det gå hurtigt imellem arbejde og madlavningen, eller man er sent ude i forhold til dato. Derfor er der her nogle tips til, hvordan man nemt kan skrive en sjov og anderledes invitation, som gæsterne helt sikkert vil lægge mærke til og more sig over.

Invitationen med gæstens egenskaber i fokus

Det kan lyde skørt at have gæsternes egenskaber i fokus, men det kan faktisk være en sjov måde at skrive en anderledes invitation på. Her kan man nævne en masse egenskaber, som man søger til ens fødselsdag. Det kan f.eks. være, at man søger sultne, sjove, glade, friske, spilklare gæster til fødselsdagen. På den måde kommer man langt væk fra den klassiske invitation, men er stadigvæk hyggelig og traditionel. 

Egenskaberne kan justeres, alt efter hvilken fødselsdag der er tale om, eller hvilke egenskaber som passer til gæsterne. Det er her kun kreativiteten, som sætter grænserne, og invitationen vil aldrig blive den samme, fordi egenskaberne kan ændres for hver gang.

Temainvitationen til en temafødselsdag

Arrangerer man en temafest til ens fødselsdag, kan man passende matche ens invitation til dette tema. Det kan være temaet er en farve. Så kan man lave en invitation i samme farve, og måske endda kuverten skal være denne farve. På den måde er der ingen tvivl om temaet, helt fra man modtager invitationen. Det kan også være temaet f.eks. er glitter. Så kan man måske puttet lidt glitter ned i kuverten som en overraskelse til gæsterne. Er temaet til gengæld måske et årti, kan man finde sjove citater fra dette årti og skrive ind i invitationen. 

Ligegyldigt hvad temaet er, kan man tilpasse invitationen og dermed også invitere gæsterne til at klæde sig ud efter temaet. En anderledes og sjov invitation skaber en god stemning, så gæsterne kun har endnu mere lyst til at komme til fødselsdagen.

Skriv en kommentar